- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
114

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114
Jorgen vende sig tilbage mod Land og svinge sin Hue
iveiret, derpaa gjorde han Baaden fast ved en af de
lose Ender, som hang ned fra den faldne Mast, og krob
op paa Siden af Vraget.
Den Skibbrudne havde bunden sig fast i Merset.
I den modsatte Ende af Skibet stod en mork og lang-
haaret Hund, som med en svag og undertrykt Klynken
stirrede ud mod det aabne Hav, uden at loegge synderlig
Mcerke til de Kommende. D a Jorgen gik op paa Dcek-
ket, vendte Manden Hovedet om imod ham, gjorde
et Tegn med Haanden, og gjentog flere Gange Ordet
„V and."
„ V i faae at vente til vi naae Land," svarede J o r-
gen, „men med Guds Hjcelp stal det ikke vare loenge."
„Jeg troer, at jeg har flaaet m it Bryst fordoervet,"
ytrede Manden, i den Blanding af Plattysk og Dansk,
som han talede. „D en samme forbandede So, som tog
Capitainen med sig mat, kastede mig ned fra Merset,
hvor jeg havde gjort mig fast med en Tovende, saa at
jeg ikke kunde gaa overbord. Mens jeg hang i Tovet,
kom en ny S o over Vraget og daskede mig ind mod
Masten, saa voldsomt, at Sands og Sam ling forgik
mig, siden den Tid er det mig ncesten ikke m uligt at
faae Veiret, og jeg var allerede halvveis betcenkt paa,
at stikke Tampen los og gaa ad Helvede til efter de
d Andre, da jeg endelig saae Eders Baad scette af fra
Land. Vorherre maa vide, hvorfor I tovede saaloenge,
inden I kom mig tilhjoelp?"
„ V i turde ikke vove os ud for," svarede Jorgen,
„formedelst den stoerke S torm ."
„ I v il dog vel ikke kalde den Smule Pust for en
S torm ," ytrede Manden haanligt. „Sagen er nok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free