Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
og at ingen menneskelig Hjoelp v il vcere istand til at
frelse ham. Hvis der gives Leilighed, saa forbered ham
herpaa. — Godnat."
Loegen kjorte bort. Jorgen gik tilbage til S ty r-
manden. D a han traadte ind i Stuen, sad den Syge
overende i Sengen, Lampens Lys faldt hen over hans
Ansigt, der i den sidste Time var bleven blaaligblegt
Han holdt Haanden for sit Bryst, for at deempe dets
Smerte, medens han med hces og vaklende Stemme
hviskede:
„H o r, Jorgen, henne i Brystlommen af min Pijoek-
kert ligger en lille Skindpung med ni preussiske Dalere,
v il D u tjene en af dem?"
„Hvad mener I , Styrm and?" spurgte Jorgen for-
undret.
„Hvad sagde Loegen om mig, derude i Doren?"
Jorgen betoenkte sig paa Svar. „A a !" udbrod han
endelig, „han sagde — "
„In g e n Udflugter, i Djoevelens Skind og Been!"
raabte Styrmanden med hoevet Stemme. „Jeg v il vide,
hvad han sagde, Ord til andet, og naar jeg giver
D ig en preussisk Daler for at tale Sandhed, toenker
jeg ogsaa, at D u nok kunde faae Munden paa Gang.
Frem med det!"
„ V il I vide hele Sandheden?" spurgte Jorgen og
greb den Andens Haand.
„J a vist!"
„ A lt hvad han sagde?"
„D e t var altsaa ikke noget godt," hviskede den Syge,
med skjoelvende Loeber. „T a l ud, min G ut! tal ud!
det han kunde sige, den Vissenpind! kan jeg nok taale
at hore."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
