Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Forsalger ilede efter ham, haa troede at hore hans
Aandedrag bag sig, han vovede ikke at vende Hovedet,
men vedblev at lobe, hurtig og ustandset, indtil han
omsider snublede og sank ned i en as de mange For-
dybninger, Storm og Vandflod danner imellem Sand-
klitterne ved Vesterhavet. Her blev han liggende, af-
kræftet og bevidstlos, i flere Timer. Da han atter kom til
sig selv, skinnede Morgensolen ned blandt Sandbjergene,
og ovre fra Oxby horte han Kirkeklokken ringe til Fro-
prcrdiken.
Otte Dage senere stimlede Beboerne i Voederso
sammen omkring en Vogn, som kjorte igjennem Byen.
Paa det forste Såede sad en hoi Mand, under hvis
Overfrakke man saae den stive Krave af en broderet
Uniform komme tilsyne. Hans voerdige M ine af ophoiet
Selvfolelse, ligesom ogsaa de nedladende Nik, med hvilke
han besvarede Bondernes dybe Hilsener, antydede en
Person af megen Vigtighed. M an tog heller ikke feil i
denne Formodning. Det var Egnens Herredsfoged, som
paa Embedsvegne kjorte ud til Klitterne.
Paa Vognens bageste Seede sad endnu to Meend,
den Ene var Landsbyens Smed, den Anden en bleg,
indfalden og sammensunken Skikkelse, i hvis Trcek man
skulde have ondt ved at gjenkjende Ebbe, saa incegtig
var den Forandring, de sidste otte Dage havde bevirket
hos ham.
Smedens runde Ansigt viste derimod en soerdeles
Tilfredshed, han smilede til enhver af sine Bekjendte,
strakte vexelviis Haanden og Hovedet ud af Vognen,
enten det nu gjaldt en Hilsen eller en forklarende Be-
mærkning over Aarsagen til dette Optog.
Vognen vedblev at kjore igjennem Landsbyen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>