Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
„ I har handlet som en brav M and imod mig,"
svarede Jorgen med et venligt S m il, „uden Eders Hjoelp
vilde jeg sandsynligvis i dette Oieblik voere dod; men
jeg gjentager: det var ikke Ebbe, der kastede mig ned i
Graven; jeg faldt. Mester, og i Faldet flog jeg mig
med Spaden. Nu har jeg sagt hvad jeg v il sige, jeg
srikjender min gamle Kammerat for alt, og I maa tage
Eders Klage tilbage."
Efter disse Ord lagde Jorgen sig ned paa sit Leie,
lukkede Oinene, og lod ikke til at give Agt paa hvad
der foregik omkring ham. Han sprites ikke heller at be-
mcerke Ebbe, som listede sig hen til Sengen, greb hans
Haand og trykkede den til sine Loeber.
Smeden rasede, gestikulerede, bekrceftede sit Udsagn
med Eder og Forsikringer i de forskjelligste Tungemaal.
Han begreb ikke Aarsagen til dette ZEdelmod fra Jor-
gens Side. Herredsfogden derimod fattede alt, han kaldte
Ebbe ind i det nceste Kammer, og underholdt sig lcenge
med ham. Derpaa sluttede han Forhoret og forlod
Hytten. — Jorgen og Ebbe bleve alene tilbage.
Der forlob en Tid, under en fuldstændig Tavshed
fra begge Sider. Endelig reiste Jorgen sig fra sit Leie
og udbrod:
„Ere de gaaede?"
„ J a !"
„Allesammen?"
„J a , vi ere alene."
„Scet D ig herhen til min Seng, Ebbe! jeg har
noget at sige D ig ."
Ebbe adlod. I dette Oieblik viste hans hele Skik-
kelse Udtrykket af den dybeste Admygelse, han vovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>