Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleg og tilsyneladende lidende, men sjelden smuk. Hun
stod ved Vinduet og stirrede ud ad de morke Ruder.
Det var en mork Novemberaften. Stormen soer
med lange og klagende H yl ind fra Havet. Regnen
piskede paa Ruderne. Lampens Flamme viftede hid og
did ved de hyppige Vindpust, som fore ned i Stuen
gjennem den aabne Skorsteen. Der havde loenge fundet
en uafbrudt Tavshed Sted imellem de to Personer.
Manden kastede under sit Arbeide flere Gange Blikket
hen til Konen, men sLnkede det igjen, saasnart hun
vendte sig om mod ham.
„Hvad seer D u efter?" spurgte han endelig.
„Efter Veiret," svarede hun. „D e t bliver en flem
Nat at gaa tilsoes i."
„Veiret er godt nok," ytrede han barsk; „saa meget
bedre at det er morkt, det ere v i vel tjente med."
Efter disse Ord stod han op, spcendte en Huggert
omkring sig og stak Pistolerne i Boeltet.
„Lad nlig faae noget at spise."
Konen doekkede Aftensbordet og tog en kogende
Gryde fra Ildstedet. Den tidligere Tavshed indtraadte
atter, medens Manden spiste. Den unge Kone lcenede
sig til en S to l ved Bordenden og betragtede Manden
med et tankefuldt og forskende Blik.
„S e saa!" udbrod han lidt efter. „ I Guds Navn
afsted."
„Gaaer D u allerede?" spurgte Konen sorgmodig.
„J a vift, det er paa Tiden, de vente mig nede ved
Stranden."
Han trak en tyk Somandskofte over sin Underkloedning
og gik til Doren.
„Farvel, Christine," sagde han, uden at se paa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>