Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
B lik ufravendt heftet paa Konen. Han bemoerkede
Taarerne i hendes Dine, traadte ind i Stuen og greb
hendes Haand.
„Christine!" udbrod han, med en blod og deeltagende
Stemme, „D u grceder! har der voeret noget iveien mellem
D ig og din Mand?"
„N e i!" svarede hun, „det har der aldrig veeret."
Hun sogte at drage sin Haand tilbage, men Fiskeren
beholdt den.
„G ud give, at D u aldrig havde seet den gamle
Jan Steffens," hviskede han, „saa vilde D u have voeret
langt bedre faren, og v i havde ikke fristet saamegen Nod
og Elendighed."
„G ud give, at jeg aldrig havde seet D ig, Kjeld,"
svarede hun, „saa vilde det maaske voere bleven godt
med mig og Jan."
Den unge Fiskers Dine straalede ved denne usor-
sigtige Tilstaaelse, der indrommede ham langt mere end
Christine anede.
„Hvad ondt har jeg da gjort D ig ? " spurgte han
blidt. „V i have holdt af hinanden fra vor Skolegang,
vi tcenkte paa at bo sammen, at arbeide sammen og
prove, hvad der var os beskikket af Lykke. Saa kom
Jan Steffens og nu — "
„J a , og nu er jeg Jan Steffens Kone," ytrede hun
heftig. „T a l derfor aldrig til mig om Fortiden, Kjeld,
den er borte, den er glemt," — tilsoiede hun huult og
klanglost.
I dette Oieblik faldt Lampens Skin paa et Ansigt,
som udenfor Huset stirrede igjennem Vinduet. I Stuen
anede man intet. Kjeld vedblev:
„Hvorfor kunne v i ikke tale om Fortiden? V i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>