- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
174

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174
Det var et mcerkvcerdigt Fruentimmer, der talte disse
Ord. Hendes Ansigt var overalt bedcekket med Rynker og
Kopar, som gjorde dets haarde Troet endnu ubehageligere.
For endeel Aar siden var hendes Mand forlist og havde
efterladt hende og en lille Son i den dybeste Armod.
Fra den Dag gik Ellen med Mcendene ud paa Fiskeri,
hun forrettede sit Arbeide som den Bedste, styrede sin
Baad som en fuldendt Somand, syntes aldrig at kunne
blive troet. Jsort en meget kort Kjole, et P ar store
Fiskerstovler og en mork, lavpullet Hat, som i Somands-
sproget kaldes en Sydvest, saae man hende i det sletteste
V eir boere sine Fisk omkring i Bonderbyerne; om Efter-
aaret leiede hun en gammel Jagt af Foergemanden i
Snoghoi, og soer med Frugt fra M ro til Jylland. Hun
satte Reisende over til S trib , bodede selv paa sin Baad,
med saa O rd: hun arbeidede for sin Son.
Udentvivl ville Flere i denne ufuldkomne Skildring
gjenfinde en gammel Bekjendt, der var velkommen over-
alt, hvor hun vifte sig, en oerlig, trofast, udholdende og
opofrende Charakteer, hvis hele Liv var viet til Savn
og Trceldom, ind til hun pludselig og sporlos forsvandt
fra sit Hjem, uden nogensinde oftere at vende tilbage.
Ellen stod altsaa i sin Huusdor og rog af en kort
Kridtpibe. Hun havde bundet et Torklcede om sine stride
graalige Haar, og bar sin scedvanlige Dragt, opkiltret
Kjole og store, optrukne Fiskerstov ler.
„Veed I hvad, Ellen," sagde en Kone, „lad os se
over til Stine Steffens, siden dog Ingen af os har
isinde at gaa til Ro inat, hun sidder i en varm Stue
og kan lave os en god Kop Kaffe."
Denne Opfordring vandt almindelig B ifald. Konerne
trak deres Torkloeder frem over Hovedet, som en Kyse, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free