Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
„Hvem har da stikket Bud efter Dig?"
„Ingen, men just derfor troede jeg at voere vel-
kommen. Hertugen har nok ladet gaa Bud i Jylland
efter adskillige, som ikke have indfunden sig."
„D u er ogsaa velkommen," svarede Rantzau, „og
har gode Venner i Leiren."
„Venner!" gjentog Guldbrand, „det troede jeg ikke."
„Hvorfor?"
„Jeg har hidtil gjort saa lidt for at fortjene dem."
„D u er dog bleven anbefalet hos mig."
Vaabenmesteren bukkede.
„Derfor har jeg ogsaa tcenkt paa et LErinde til Dig,
hvis D u ellers har Mod til at udfore det."
„Vi kunne jo lade det komme an paa en Prove."
I Rantzaus barste Ansigt viste sig et flygtigt Sm il,
Guldbrands fyndige S v ar lod til at behage ham. Han
vedblev:
„M an siger om Dig, at Du er en tapper og klogtig
M and, Vaabenmester."
„Det gjor man vel i, naadige Herre! hvis jeg ikke
var tapper, hvad skulde jeg saa i Johan Rantzaus Hoer?"
„M an siger ogsaa, at Du forstaaer at lcegge gode
Planer."
„Og hvad siger man da om min Son, Herre? thi
siden man kjender mig saa noie og veed, at jeg kan loegge
en Plan, burde man have sagt Eder, at han er Manden
til at udfore den."
„Om din Son skulle vi tale siden. Er han med
Dig?"
„Ja, vi To ere bestandig sammen."
„D a kommer Du dog dennegang til at reise
alene."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>