Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
han vil faae Fordelen, I Arbeidet og Straffen! - S e
paa mig, Jakob Sigers!" vedblev han og slog Hcetteil
tilbage for et Ansigt, der viste Vaabenmesterens oerlige
og bestemte Trcek. „Kjender D u mig ikke?"
Bonden studsede ved at hore sit Navn noevne. Han
rystede paa Hovedet.
„Tro ham ikke!" ytrede Troels, „jeg svcerger Jer
til, at han — "
„T i stille, mens jeg taler!" raabte Guldbrand, med
en Stemme, som om han kommanderede i Spidsen for
et Regiment, „hvis ikke kaster jeg Dig ud af Doren. —
D u erindrer altsaa ikke mit Ansigt? det er ogsaa kun
mig, der bor erindre dit."
„Hvorfor?"
„Det stal Du saae at hore: For sexten Aar siden
kom en Aftenstund en M and ind til Dig i din Hytte,
paa Hamlethshoi ved Sporring; han var saaret og for-
fulgt og bad om et Skjulested Natten over."
„B i lidt!" sagde Bonden med den dybeste For-
bavselse, „han var saaret, siger I , var han ikke bidt af
en Hund?"
„Jo rigtig!" svarede Guldbrand smilende, „i den
hoire Haand."
Med disse Ord lagde han sin Haand frem paa
Bordet. Haanden var bedcekket med dybe og sammen-
strumpede Ar. Bondens Dine forstorredes, idet de ufra-
vendte vedbleve at stirre paa Guldbrand.
„Kan Du huske, hvad Du svarede den Saarede,
Jakob?"
„ Ja vist! Skjulested kan jeg ikke give Dig, for
jeg har foeldet en Vildorne i Herremandens Skov, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>