Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
sorgelige Opholdssted tilbod, var en Svalerede, fastklinet
til en af Bjoelkerne, og fra hvilken tre gule og pibende
Munde stak frem, hvergang Moderen floi ind igjennem
Muurhullet og besogte Reden.
Udenfor skinnede Solen, Leirens travle Larm troengte
ind i Foengslet. Poul lod ikke til at agte derpaa, han
skred frem og tilbage over Steengulvet, smilede og syntes
at befinde sig under Indflydelse af en eller anden hen-
rivende Drom, der lod ham glemme det ncervcerende
Oieblik for det svundne, en Drom, som kun tilhorer
Ungdommen, ligesom Violen Foraaret, en Kjoerlighed,
hvis Skjonhed vi fole uden ret at vcere istand til at
skatte, og som vi sorst loere at skatte, naar vi ikke lcengere
ere istand til at fole.
Vaabenmefteren havde tilbragt Formiddagen udenfor
Fcengslet, han sogte forgceves at skaffe sig Adgang til
Poul. Bygningen var omgiven med en Vagt, der havde
Befaling til at spoerre Indgangen for Enhver, som ikke
kom i Rantzaus Navn. Alle hans Forsog ledede til
intet.
Henimod Middag blev Vagten aflost med en anden.
Blandt de Kommende gjenkjendte Guldbrand Jorgen
Drabolt. Han gik hen til ham og tilhviskede ham sit
Onske. Jorgen smilede.
„De have forbudt det," sagde han, „men det faaer
ikke at hjoelpe; Klokken tre stal jeg have Vagt ved In d -
gangen, naar den Tid kommer, vil jeg kun huske paa
de to Mcend, der engang reddede mit Liv, og I skal
finde Doren til Pouls Kammer aaben."
Troels Harpyt tilbragte den samme Formiddag i en
Uro og ZEngstelse, der ikke var ringere end Vaaben-
mesterens. Da Poul om Morgenen blev bragt tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>