Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
moerksomhed, hans Ord vakte. Han sad og gyngede frem
og tilbage paa Halmstolen og saae ned paa Ilden, medens
han holdt Armene sammenslyngede over Brystet udenpaa
Kappen. Vcerten bragte Fortoelleren et Boeger, Jessing
bukkede hofligt over mod den Fremmede, drak Mjoden,
smoekkede velbehagelig med Tungen og vedblev:
„Jeg har mangfoldige Gange hort det klage og jamre
sig ovre mellem Ruinerne af det gamle Slot. Somme-
sinde lod det som Skriget af et lille Barn, sommesinde
som naar et voxent Menneske groeder. Jeg har seet en
Kvinde i lange, flagrende Kloeder komme frem i Muur-
hullerne, hvor Vinduerne for have siddet. Der stod hun
og strakte Armene ud, som om hun bad om Hjoelp, naar
jeg kom forbi Stedet om Natten."
„Hvad gjorde I der om Natten?" spurgte den
Fremmede.
Jessing betragtede Sporgeren skarpt og forskende,
for han svarede: „Jeg er Skolemester og gaaer fra Gaard
til Gaard og lcerer Bonderborn at stave og loese, det er
min Dont om Dagen. Om Natten spiller jeg til Dans
og Lystighed for Folk. Her kan I se min Klarinet, den
trcenger snart til et nyt Mundstykke."
„Jeg har ogsaa seet den sorte Kvinde," sagde en
Bonde, „og det er kun to Aftener siden. Vor Rund-
vceder var loben over til Ruinen. Da jeg kom derind,
gik der en lang En og stavrede om mellem Stenene,
hvor de mene, Kirken har staaet, hun var klcedt i en
mork Kappe og flog ud med sine Arme, da hun saae
mig. S aa blev hun borte."
„Ja, naar Du vil fortoelle, kan jeg jo tie," sagde
Jessing, fornoermet over Bondens Afbrydelse.
„Nei, bliv I kun ved, jeg har ikke mere at sige."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
