Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Der er ogsaa dem der har seet Veirlys broende
imellem M urene," sagde Voerten.
„Er der Veirlys, betyder det at der ligger en Skat
forvaret, saa behovede man blot at gaa derover for at
blive til en rig M and," ytrede en Bonde.
„Ja, bare at gaa derover," gjentog Skolemesteren,
„og saa faae fat paa Skatten, vel at mcerke."
Den Ubekjendte ved Skorstenen havde givet nsie
Agt paa Samtalen. D a Jessing tav, vendte han sig
om mod ham og spurgte: „M on det ogsaa er vist med
det Lys derovre?"
„Hvis I tvivler, behover I bare at se ud ad
Vinduet," sagde Bonden. „Nu broender det igjen."
Alles Opmærksomhed rettedes mod Stedet. Vinduet
vendte ud mod en Aabning i Skoven, midt i Aabningen
laa en lille Bakke, og fra denne ragede Ruinerne af det
gamle Palsgaard iveiret. Regnen var ophort, et svagt
og dormrende M aanelys faldt hen over de revnede Mure,
graalige, melankolske, sammenknugede af Tidens Vcegt
og begroendsede af nogle gamle Asketroeer, hvis overste
Grene aftegnede sig morke og bladlose mod den blaa
Aftenhimmel. I nogen Frastand var Gaarden omkredset
af den moegtige Bogeskov, som strakte sig langs med
Veilefjord ned mod Rosenvold. Fra Vinduet i Krostedet
kunde man se Ruinen i dens hele Storrelse. Nede ved
Jorden skinnede der af og til et viftende og rodligt Lys
ud fra et af de aabne Vindueshuller. Det kom og for-
svandt igjen, men viste sig dog hvergang saa tydeligt,
at man umuligt kunde tage feil af det.
„Der seer I Lyset," sagde Bonden med en dyb og
hoitidelig Rost, „det tvendes og det flukkes igjen; i de
morke Noetter skinner det langt ud over Egnen. Den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
