Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
redebon Villie moegter at hjoelpe, saa betro Jer til mig.
— I tier! I har altsaa dog ikke synderlig Tillid til
den Klogt, I nylig roste."
Capitainen sad og tegnede med Fingren paa Bordet.
Han tav og lod til at koempe med sig selv. Pludselig
harvede han sit Hoved og udbrod:
„Her kan ingen Klogt hjoelpe, Rentemester! men
det kan vcere det samme; hor mig og dom saa: Ved en
af Dronningens Hoffester havde jeg Vagt paa Slottet.
Blandt de Jndbudne var en ung Dame, frisk, henrivende,
deilig. Jeg havde aldrig seet noget lignende. M in Tje-
neste forbod at jeg noermede mig, det vilde heller ikke
have voeret muligt i den Svoerm af Hyldning og T il-
bedelse, som omgav hende. Jeg iagttog hende blot, jeg
horte hende tale. Denne Finhed, denne Aand, denne
Mildhed, — jeg havde kun Die og Sands for hende.
I forstaaer mig vist ikke?"
Gabel nikkede. „Aa jo," sagde han. „Det falder
aldrig Ungdommen ind, at de Gamle ogsaa have voeret
unge. Jeg forstaaer Eder."
„Jeg saae hende oftere," vedblev Jorgen Brahe,
„det vil sige, efter den Aften brod jeg mig kun om at
se hende; naar hun var borte, toenkte og dromte jeg om
hende. Det kom i Grunden ud paa et."
„Omtrent, ja! og Damen? — "
„Hun vidste naturligvis intet deraf. Jeg holdt ikke
af hende for at hun skulde faae det at vide. Jeg har
heller aldrig talt med hende. Jeg manglede Mod. Det
var ikke paa den Kampplads, jeg var vant til at koempe.
Men den voxede i Stilhed, til Trods for alle Hindrin-
ger, denne Lidenskab, som Gud havde skikket mig, og hvis
M agt jeg aldrig havde begrebet tilforn."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
