Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
i din Nod er en Arm til din Hjoelp, en Skulder, Du
kan stotte Dig til. S aa faaer Vorherre at sorge for
Resten."
„N aar har I toenkt at begynde denne Sogen paany?"
spurgte Rentemesteren.
„Jmorgen, saasnart det gryer ad Dag."
„Det er rigtigt, Opscettelse duer ikke, men derfor
kan I jo gjerne foie mig i den Grille at gaa over i
Ruinerne inat og se, hvor det Lys kommer fra, som
skinner og blinker derovre."
„Er det Eders Alvor?"
„Ja, hvorfor ikke? Har I maaske betoenkt Jer?
Troer I paa det den Skolemester fortalte om Spogeriet?"
Jorgen Brahe trak paa Skuldren, idet han reiste sig
fra Bcenken. „Jeg gaaer derover," sagde han. „Klokken
er snart tolv. Hvis det varer Jer forloenge at tove,
til jeg kommer tilbage, skal jeg imorgen tidlig, inden
vi skilles, bringe Jer al den Underretning, jeg kan skaffe
tilveie."
Med disse Ord spcendte Capitainen sit Kaardebcelte
fastere og forlod Krostedet. Rentemesteren blev lcenge
staaende i den aabne Dor og saae ud efter ham. Idet
han vendte sig om og gik ind i det noeste Vcerelse, gled
et tilfreds Sm il over hans Ansigt. Han gned sine
Hoender og sagde: „Den Ene hofter tidt, hvad den Anden
saaer. Saadan gaaer det i Verden. Hvad skal man sige
til det?"
D a Capitainen kom udenfor, var Natten brudt frem.
En dyb og hoitidelig Fred hvilede over Egnen, tunge,
graablaa Skyer dreve forbi Maanen. I Bonderhusene
vare Lysene slukkede, af og til lod en Lcenkehunds Goen,
og inde i Skoven afbrod enkelte Gange et Ugleffrig j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
