- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
32

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32
„Hvorfor skjuler I Eder, naar I vidste, at jeg var til-
stede? jeg, der elsker Eder, som ingen Anden."
„ I elsker mig?" gjentog hun med en Betoning af
Spot og et Sm il, som svarede dertil.
Capitainen lod sig ikke anfcrgte heraf. Han havde
foldet Hamderne over Hatten, saae hende trofast ind i
Oinenc og vedblev: „Jeg, som maaske aldrig vilde have
havt Mod til at gjore denne Tilstaaelse, hvis der ikke
var kommen en Tramgselsstund for Eder som denne."
„Hvoraf veed I det?" spurgte Jeanne Friis.
„Jeg saae Eder jo den Aften I flygtede bort fra
Paladset, med blege Kinder og Dine der foeldede Taarer.
D a toenkte jeg: nu er min Tune kommen. For havde
hun saamange Venner, saamange redebonne Tjenere til
sin Hjcelp, nu har hun maaske kun mig tilbage. S aa
kom jeg."
„M en I kjender mig jo ikke."
„S iig ikke det, jeg kjendte Eder lamgc for jeg saae
Eder. Jeg veed det nok, I havde ingen Anelse om at
der levede en M and, som kun drog sit Liv fra Eder;
men det begriber I dog vist, at denne Folelse maatte
vcrrc dyb og mcegtig, siden den var istand til at leve af
saa lidt."
„Det synes saa," sagde Jeanne.
„Jeg har aldrig kjendt synderlig til Ungdommeils
Glceder," vedblev Jorgen Brahc med en Stemme, hvis
Inderlighed efterhaanden tiltalte hende mere, end hun
vovede at tilstaa sig selv. „Jeg har aldrig kjendt til
Fortrolighed, til Venskab. Jeg levede for Arbeidet, for
Pligten, jeg tcenkte paa Eder, jeg vidste, at vi dog maatte
modes tilsidst, det var mit Hjertes Forventning, dets
Lykke. I maa ikke smile, ikke tvivle om det jeg siger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free