Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
stod aabent. Et Ord, en Bon troengte op til Eder,
Blomsterne, I holdt i Haanden, bloeste Vinden ned for
mine Fodder. Her ere de, jeg har gjemt dem siden."
Medens Jorgen sagde dette, tog han nogle smaa, visne
Blomster op af sin Brevtaske og viste dem til Jeanne.
„ I har vist glemt den Asten," tilfoiede han.
Jeanne nolede med sit Svar. „Jeg veed det ikke,"
ytrede hun lidt efter. „Hvorfor antager I forresten, at
min Hukommelse skulde vcere ringere end Eders?"
„Fordi I sikkert ikke har den samme Aarsag til
at huske, som jeg," svarede Jorgen. „ I alt hvad jeg
har sagt, ligger der heller ikke den mindste Fortjeneste
for mig. I skulde blot vide, at I kunde have Tillid
til mig."
„Og derncest?"
Jorgen hoevcde sit Hoved ved dette Sporgsm aal.
„Dernæst skal I roekke mig Eders hvide Haand og sige:
Soldat! jeg stoler paa Dig. Din Sloegt pleier ikke at
skuffe. Kom og hjoelp mig!"
D a Jorgen havde sagt dette, traadte Jeanne Friis
ham et Skridt mermere, hendes Dine straalede, hun rakte
ham Haanden og udbrod:
„Soldat! jeg stoler paa Dig. Kom og hjoelp mig!"
Jorgen greb denne Haand, boiede sig ned og kyssede
den. Derpaa udbrod han med en Stemme, som skjoelvede
as Bevcrgelse: „Forlang nu hvad I vil, I kan lide paa,
det skal blive udfort."
„ Ja stol I kun paa ham, saa er I sku vel faren,"
sagde Skolemesteren, som imidlertid havde siddet henne
ved Tonden med begge Hoender under Hagen og lyttet
efter Samtalen.
„Hvem taler her?" spurgte Jorgen Brahe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
