- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
56

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56
lykkedes ikke. Engang fandt han paa at blive siddende
inde i Kirkestolen, lcenge efter at de Andre vare gaaede.
Hans Sidemand troede, han bad, og bortfjernede sig i
Tavshed for ikke at forstyrre denne Andagt. Josse vendte
forst tilbage fra Kirken, da Solen stod hoit paa Himlen.
Noeste Nat gik det ligesaa. Han sad med Hoetten ned
over Ansigtet og havde lagt sine foldede Hcender paa
Ryggen af den anden Stoleroekke, hvortil han stottede
Hovedet. De Andre forlode Kirken, da Messen var endt;
kun Broder M artinus, en lang, skindmager Person, der
altid havde havt et misteenksomt Die mod Josse, troede
ikke ret paa disse ivrige Bonner; han gik hen til Stolen,
bolede sig over mod den og lyttede, Josse sad og sov,
trygt og roligt. M artinus voekkede ham, sagde intet,
men fulgte ham ind til Abbeden, som domte ham til
fem Dages Faste for at sone sin svoere Brode. Dertil
var intet at sige. Josse maatte faste.
En Dag gik han og bar Vand til Kjokkenet. Koge-
mesteren havde stegt en Hone til en Syg. Josse var
alene. Den friske Steg duftede og fristede ham. Han
faldt i dybe Tanker foran Honen, men lukkede Oinene,
vendte sig bort og gik sin Vei. D a han kom tilbage
igjen, stod Honen der endnu og saae mere tillokkende ud
end for. Fristelsen var for stor, han kunde ikke modstaa
loenger, strakte de to Fingre ud, tog Honen, stak den
forsigtig ind under Kutten og satte Spanden fra sig,
medens han gik ind i sin Celle og spiste Stegen lige til
den sidste Mundfuld. Han var just bleven foerdig og
nod hele det Velbefindende, som et godt M aaltid frem-
kalder, da Doren sagte og ubemoerket gik op, og Broder
M artinus lod sig tilsyne, stille og lydlos som en Skygge.
Han saae sig om, samlede omhyggelig de bortkastede Been

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free