Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En M a s k e r a d e .
^ v o r de holdt af hinanden, disse To. Hvor be-
gjoerlig var han ikke efter at udfinde ethvert af hendes
Onfker og utroettelig i at opfylde dem. Altid saae man
ham i hendes Noerhed, det var h an s Arm, der loftede
hende op paa Hesten, h a n s Omhu, der doekkede hende
til i Vognen. Og om Aftenen, efterat Solen var gaaet
ned, og Arbeiderne havde forladt Haven, vandrede de
alene om derinde. Hun med zirlig oploftet Kjole, thi
Duggen faldt, og Groesset begyndte at blive vaadt,
loenende sig til hans Arm, som hun havde foldet begge
sine Hoender over, lyttende med scenket Hoved og et til-
freds Sm il, han talte doempet, noesten hviskende, men
uafbrudt. Hvilke kjoerlighedsfulde Ord, hvilke hellige
Lofter bleve de ikke Vidner til, disse gamle, beklippede
Lindetrceer, som stode stive i Roekker, hver paa sin Side
af Gangen, og syntes at boie deres dolgende Grene ned
over de to Lykkelige. Hele Naturen var Ro og Hvile,
M aanen speilede sig i Dammen og sendte et klart Streif-
lys ind mellem Stammerne, Bladet sov paa sin Stilk,
to Vildoender floi hen over Vandet, alt var Fred, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
