Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Dermed skiltes de.
Noeste Morgen, da August kom ned til Frokostbordet,
var han opromt og livlig som soedvanlig, blot lidt blegere.
Camilla syntes ikke at lcegge Mcerke dertil, hun havde
kun Ord og Oie sor Ritmesteren, det var som om hun
ved soroget Inderlighed vilde afbode den oieblikkelige
Tvivl, Fortierens Advarsel maaske kunde have vakt hos
hende fra foregaaende Aften.
„Hvis I , mine kjcere Venner, kunne taale at hore
en hoist sorgelig Tidende, saa bringer jeg Eder en saa-
dan idag," sagde August. „Jeg reiser min Vei, jeg for-
lader Eder. Nu skal det voere Alvor."
„Hvor vil Du hen?" spurgte Onkelen, med en Op-
mærksomhed, der var deelt mellem det unge Menneskes
Ord og Bedekollen, han skar for.
„Jeg drager til 2Etna og til Vesuv," sagde August.
„Jeg vil se Bjergene sprude Ild og gjore Kunster for
mig."
„Unge Mennesker har saa godt af at reise," ytrede
Greven dybsindig, „det udvider deres Kundskaber. Jeg
reiste ogsaa i din Alder." Dertil knyttede han nogle
Tvivl om, hvorvidt der egenlig var noget loererigt i at
se Vesuv sprude. Ritmesteren gjorde en Bemoerkning om
Ungarn og de proegtige Heste der, Camilla talte om
Paris og de yndige Silkekjoler, men August holdt paa
sine Bjerge. Om Eftermiddagen reiste han. Fra nu as
viste Skyggen sig ikke oftere i Haven, Ritmesteren og
hans Brud vandrede omkring som soedvanligt og under-
holdt hinanden med de samme Ord, der have voeret an-
vendte Uge fra Syndflodens Tid, uden derfor at blive
oeldre, hverken sor Taler eller Tilhorer.
S aa kom Efteraaret med Taage og Regn, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
