Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla behandlede ham ligefremt og venligt som be-
standig for, men lod blot som om hun havde glemt alt
hvad han fortalte hende den Aften i Haven; han selv
havde hidtil heller ikke senere bragt denne Sam tale i
hendes Erindring. Hun lagde derimod med nogen For-
undring Morrke til, at August ester fin Hjemkomst syntes
at slutte sig noiere til Ritmesteren og tilbragte en stor
Deel af Dagen i hans Selskab.
En Aften i Skumringen vare Camilla og August
alene i Vcerelset. Hun sad ved Vinduet, med begge
Hcender under Kinden og saae op paa Stjernerne. Han
sad og tegnede med Ildtangen i Gloderne. Lang Tid
gik hen, hvori Ingen as dem talede. Enhver overlod
sig til sine egne Tanker, og mellem disse var der en
uhyre Forskjel, det svoelgende Dyb, som altid M e r
Drom og Virkelighed. Pludselig stod August op og gik
hen til hende.
„Kan Du huske, hvad vi talte om den sidste Asten
for jeg reiste?" spurgte han med en forunderlig klanglos,
noesten fljcelvende Tone.
„Nei!" svarede hun med en Hurtighed, som beviste
lige det modsatte. „Det har jeg glemt."
„Det er saa naturligt," sagde han. „Jeg bad Dig
om at prove og veie, har Du gjort det, Camilla?"
„Troer Du, det var nodvendigt?" spurgte hun.
„Jeg sagde dengang, at det ikke kom an paa hvad
jeg troede. D u maatte selv voere Dommer. Har Du
Lyst dertil? Har Du Mod dertil?"
„M od!" gjentog hun spottende, „tal tydeligt! hvad
mener D u?"
„Hendes Majestoet, vor unge Dronning, ynder meget
Maskerader, taften giver hun igjen en paa Slottet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
