Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
A K
–MH
Pigen toendte Lygten og gik foran Proesten. D a de kom
til Porten, sagde han:
„Det gjores ikke nodig, at Else M arie flukker Lygten
eller gaaer over i Borgstuen, for jeg siger Hende til.
Maaske vende vi hurtig hjem igjen, maaske bliver jeg
noget loengere hos den gode Frue."
Else M arie nikkede og lo. Hun blev staaende ude
i Forstuen og varmede sine Hoender paa Lygten, medens
Proesten bankede paa og gik ind.
Hvad der blev talt om i Stuen fik aldrig Nogen at
vide. Lidt efter kom Ole Bjorn igjen, fulgt af Fruen
og den unge Pige, hver med sit Lys i Haanden. Han
bukkede tavs for dem og gik ud paa Gaden. D a var
han ligbleg i Ansigtet og havde rynkede Bryn. Efterat
voere kommen lidt bort fra Stedet, vendte han sig om,
truede iveiret og mumlede:
„Den Aften stal I komme til at groede Blod for
Jeres Levetid!"
Else M arie saae forbavset paa Proesten. Hun gik
og dinglede med Lygten og grundede paa, hvad dette
skulde sige. Efter den Loverdag spadserede Hr. Ole Bjorn
aldrig mere forbi den unge Piges Vinduer og sendte
hende heller ikke flere Valnodder.
Omtrent paa samme Tid var der en fattig Kalk-
flagers Datter, som hed M aren Spillemands. Hun
havde i flere Aar udgivet sig for at voere svagelig og
gaaet omkring og betlet i Byen. For at forstorre sit
Onde og Folks Medlidenhed lod hun efterhaanden nogle
Ord falde om, at hun vist var forhexet, og navngav til-
sidst en gammel Bondekone, Ane Christensen fra Skin-
derup, som Ophav dertil. Hun havde nemlig modt
den Gamle en Aften ude paa Marken, da hun kom fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
