- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
193

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

strakte Armene frem og udstodte nogle Ord, som ingen
af Fiskerne forstode. Endnu for Nogen var istand til
at hjoelpe, entrede hun ud over Lonningen, snoede sig
let og behcendig som en Abe imellem Tovvcerket og de
flydende Seil, fik fat i Baadens Roeling og svang sig
op i den. Vandet drev af hende, men hun smilede der-
til, strog Haaret tilbage fra Ansigtet, rystede sig og viste
sine hvide Teender under et Sm il og et Jubelskrig; der-
efter kastede hun sig ned for den unge Piges Fodder og
omslyngede hende med sine Arme.
Nu gik Baaden tilbage, langsomt og overfyldt som
den var, sex Fiskere roede den, to ved hver af Bunke-
aarerne. Peter Bos var derimod ene om sin. Naar
Nogen gjorde Forsog paa at hjoelpe ham, satte han et
muggent Ansigt op og strittede ud med Benet efter ham.
Han vilde ro alene. Den unge Pige sad ved Faderens
Side, ligeoverfor Jakob, hendes blottede Arme stak frem
fra en hvid Forvoerks Troie, nedenfor denne kom en lys
ulden Kjole tilsyne, hele hendes ufuldstændige Paakloed-
ning vidnede om den Jlfoerdighed, hvormed hun var
2 bleven kaldt op paa Doekket.
Hidtil havde Jakob ikke givet synderlig Agt paa
de to Fremmede. Det var Mennesker i Nod, som han
ll vilde frelse, nu sad han og betragtede dem, og forblev
i i nogle Oieblikke tavs og ligesom bloendet af den unge
s Piges Skjonhed. Hendes Ansigt var ualmindelig blegt,
o og af og til drog hun Haanden op til Brystet, som om
cl det smertede hende. Den gamle M ands Blik fulgte en-
hver af disse Bevægelser.
„Det er mit eneste B arn," hviskede han over til
^ Jakob. — „Hun er kun svag. Jeg er saa bange for
A hende."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free