- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
207

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Til Tidsfordriv stillede han sin Hat foran sig og gav sig
til at toelle sine Penge. Magdalene havde havt Theen
foerdig fra den tidlige Morgen, vceret nede og laant et
nyt Thestel hos Proestens; men det blev Middag, inden
Nogen lod til at vaagne derinde.
Lord Lesleys forste Beskæftigelse, efterat han kom
iland, havde veeret at indfore alle de oplevede Begiven-
heder i sin Dagbog; dermed sluttede han den forste Dag,
dermed begyndte han igjen den noeste. Ellinor vaagnede,
troet og angrebet; hun betragtede siden igaar Aftes alt det
nye og fremmede omkring sig som et Skuespil, der blot
var til for hendes Skyld. Hvergang Tankerne vendte
tilbage til Skibbrudet, forenede de sig i et bestemt B il-
lede, det var Jakob Trolles. Hun havde fra forste Die-
blik givet Agt paa ham, seet de Andre skoelve, medens
han sad tavs og stille med hoevet Pande foran Faren.
Hun havde voeret Vidne til Fiffernes Gloede, da Baaden
naaede Land, til Triumfen, Selvtilfredsheden over Sei-
ren; han alene blev den Samme, stod med Hoenderne i
Koften og saae omkring sig, som om alt dette var en
dagligdags Gjerning. Der var en forunderlig foengflende
M agt i denne fordringslose Tavshed og Selvfornægtelse,
som allerede flere Gange havde tvunget hende til at
adlyde hans Villie, medens han ikke lod til at ville
boie sig under hendes. Det var igjen noget nyt. Hun
syntes, at han maatte kunne alt, beherske alt; der laa
en uhyre Villieskraft i hans hoie, firskaarne Pande, en
uendelig Fromhed og Mildhed i hans Dine, en Renhed,
der vidnede om, at Hjertet hos denne M and endnu var
et ubeskrevet Blad.
Det var hendes Tanker, da hun vaagnede om For-
middagen, medens Solen skinnede ind i Stuen og Graa
S
W
-
W
W U
’M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free