Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja, og jeg skal sige Dem hvorfor. Saaloenge
man gaaer omkring i Ensomheden, voxer Tanken, de
store Ideers Moder, Begrebet udvides, men det ydmyge
Sindelag vinder ikke derved. M an faaer ikke Leilighed
til Sammenligning med Andre, seer ikke, hvad man -
fattes for at naa op til dem. D a De kom, loerte jeg
forst at maale Afstanden; jeg syntes jeg blev mindre
end for, jeg begreb, at jeg manglede meget. Det De
fordrede, teenkte jeg mig, stod i Forhold til det, De var
vLnnet til at se og modtage i Verden: storre Klarhed i i
Tanken, storre Rigdom i Folelser, bedre Sceder; jeg er i
fattig paa alt; De har vundet ved Ensomheden, siger
De, jeg har tabt ved den, jeg kan ikke naa op til Dem.
Hvorfor skulde de da beskoeftige Dem med mig?"
„Er det Deres Mening om Dem selv?"
„Ja, i Sandhed, jeg har ingen bedre."
„Den ulykkelige Loitnant!" sagde Lorden samme z
Aften til Ellinor, „han ligner sig jo ikke mere selv, og g
forekommer mig aldeles forvandlet i de sidste fjorten n
Dage."
„Synes D u?"
„Ja, og D u behover ikke at sporge om Aarsagen, ^
siden det sandsynligvis er Dig, der har fremkaldt den. .o
T il mig har han vel aldrig omtalt Dig, han undviger n
endogsaa omhyggelig enhver Fristelse dertil, men paa or
samme Tid interesserer han sig kun for Dig, det kan m
ikke dolges. Der fattes nu blot, at han skulde vove at ’ ta
erklcere sig."
„Det vil han aldrig gjore," svarede Ellinor bestemt, .tl
„Jeg holder af at hore ham tale, det er sandt, han er n
opmoerksom, i hoi Grad fordringslos og taknemmelig gil
for mit Selskab, se det er alt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>