Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
I
, KK
lW A
-s
’ .8 :
I
, -
/O
Hoender iveiret, ligesom de havde gjort derude, og de
groed, som de havde groedt ude paa Vraget, men nu
var det af Gloede. Og Den, der styrede Baadeu, og
tiggede og bad de Andre om at folge med sig. Den, der
koin blodende og forslaaet tilbage, det er ham, Mylord,
som der sidder, det er min Broder!" vedblev Magdalene
med hawet Rost, og slyngede begge Arme om Jakobs
Hals og skjulte sit Hoved ved hans Bryst, for at Ingen
skulde se hende groede.
„Uh! ja Gud var det ham," sagde Peter Bos, „det
er vistnok. M en jeg tjente alligevel halvfjerde Species
og et tykt hollandsk Uhr med et Aarrevoerk*) i, til min
Profession."
„M en Soster dog!" udbrod Jakob. „Hvad toenker
D u paa, vil D u da tvinge mig til at forlade Stuen?"
Ellinor sad noget i Skygge, lcenet tilbage paa Stolen.
Hvergang Magdalene vendte sig mod hende, saae hun hen-
des store Oine hvilende faste og ufravendte paa Jakob;
hele hendes Sjoel afspeilede sig i dette gjennemtroengende
Blik, det var Lykke, Trium f og Begeistring, de udtalte,
og naar Jakob saae over, drog hun dem ikke tilbage, det
var ham, som atter soenkede sine.
Medens han sad der med boiet Hoved og Gjenstand
for Alles Opmærksomhed, erindrede hun sig den forste
Morgen, da hun saae ham ude i Gaarden, men Billedet
havde nu aldeles tabt sin tidligere Rcedsel. Han vedblev
at se ned, som om han ikke vovede at hceve sit Hoved,
af Frygt for at mode de Andres Hyldning, hun vilde
have grebet den solbrændte, furede Haand, hvormed han
sad og tegnede paa Borddugens Monster, hun kunde
*) Orgelvcerk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
