Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
en vildfarende Fugl er jeg, som ssger en blomstrende
Gren til Hvile.
A gnes. Og det er her, i dette Huns, De venter
at finde den?
Holk. Hvor skulde jeg vel ellers soge den? Horer
De Svalen, som kvidrer i Reden under Taget? Hele
Verden har den floiet igjennem med Jubel og Sang,
flagret ethvert Sollys imsde, men den vendte dog be-
standig tilbage igjen. M indet og Hjemmets lykkelige
Billeder kaldte paa den. — Svalen hilser De paa, naar
den kommer, mig jager De bort, mig kjender De ikke, er
det Ret? Nu nylig, medens jeg stod derude og saae
Haven, Trceerne, Gangene, dukkede Minde efter Minde
frem for mig, det sang mig altsammen Haab og Vel-
kommen imode, det var som om jeg vaagnede op as en
lang Drom. M en jeg saae ogsaa morke Billeder fra
Fortiden. Sidst jeg var her i dette Huus, vilde man
lcegge min Frihed, enhver M ring af Villie i Ledebaand
og Lcenker, jeg tilhorte ikke mig selv, Deres Fader
havde sorpagtet ethvert af mine Aandedroet, jeg skulde
tcenke, fole, handle som han foreskrev, det kunde jeg ikke,
det vilde jeg ikke, saa lob jeg min Vei; siden den Tid
har jeg irret omkring, koempet og tabt, reist mig igjen
og seiret.
A gnes. Irret omkring, aa ja! det troer jeg, koem-
pet, det troer jeg ogsaa, om deres Seire sporger jeg
ikke, — man fortceller om dem.
Holk. Ja , hvad fortceller Verden ikke om? den
bekrcefter undertiden, blot fordi den mangler Mod til
at bencegte. Ret beseet, har jeg maaske ligesaa liden
Grund til at rose mig af mine Seire, som de Over-
vundne til at sorge over deres Nederlag. Ad Verdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
