Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veeret nede for at se til en fattig Husmandsfamilie,
hvis Born ligge af Typhus."
„De er altsaa Doktor?"
„Ja, praktiserende Lcege her i Egnen."
„Tager da Hr. Doktoren med ned til Varde?"
„Nei, jeg staaer af underveis, jeg skal hen og se
til en Arbeidsmand, som er kommen slemt tilstade i en
Hakkelsemastine."
„Det er vist en daarlig Egn at voere Doktor paa.
Her boer saameget Skrab og Fattigfolk."
Loegen trak paa Skuldren. „Fattige eller Rige, man
gjor, hvad man kan for at hjoelpe sine Medmennesker."
„Tak skal De have, men man vil sku forst have
sin Uleilighed betalt."
Ester denne Bekjendelse gik Samtalen atter istaa,
Hoggert vidste ikke mere at sige, han sank tilbage i Seedet.
Lcegen sad med Hovedet ud ad Vinduet og rog
trostig paa den nye Pibe. En Tid forlob i Tavshed.
Maanelyset svandt efterhaanden for en tyk og klam
Taage, der steg op fra Vest og forte en gjennemtroen-
gende Kulde med sig.
„Der har vi Havgusen," sagde Loegen, idet han
drog sig tilbage fra Vinduet og lukkede det. „Om lidt
vil De moerke den her i Vognen, den trcenger ind alle-
vegne og gjennemisner alt."
Hans Spaadom gik i Opfyldelse, Taagen tiltog,
det var ikke muligt at se et Skridt frem for sig, en
saltagtig Fugtighed og en stigende Kulde troengte ind i
den lukkede Vogn, Lyset i Lygten truede hvert Oieblik
med at gaa ud. Froken Arved svobte sig torttere ind i
sin Kofte, hun rystede af Kulde.
„Hvis jeg turde give Frokenen et Raad," sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
