Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
ere straalende for alle Andre. — Men da Du nu ikke
eier Alverdens Skatte, sagde hun og lagde sin Haand
paa mit Hoved. Hvad saa? — S aa vil jeg give mit
Liv hen for at det kan blive saa, svarede jeg. — I
det samme aabner Fader Doren og troeder ind. D a
fattede jeg Mod, tog Christine ved Haanden og fortalte
ham alt.
„Naa, og han?"
„Ja, han tog det med stor Koldsindighed, det var
ligesom han anede det."
„Aa Herre Gud! Alverden veed det jo," sagde den
gamle Kone.
„Han soer flet ikke op som han pleiede, men trak
blot paa Skuldren og sagde: Det er nu godt nok med
den Snak, men der bliver ingenting af det alligevel,
min Dreng! jeg har bestemt andet for Dig. Forst toenkte
jeg paa Frokenen til Thirsboek, men nu synes jeg bedre
om hende paa Gammel-Estrup, der faaer Du Gaarden
med. Og siden Du nu bringer mig en Nyhed, skal Du
faa en til Gjengjoeld: Jaften kommer Kongen, men imor-
gen kommer Herremanden og hans Datter fra Gammel-
Estrup, saa feire vi Trolovelsesgildet mellem Dig og
hende, medens Majestceten er tilstede. D a han havde
sagt dette, gik han sin Vei og lod os staa."
„Ja, derved er der jo intet at gjore," svarede
Dorthe Villumsen, „det maa da blive som Lehnsmanden
har bestemt."
„Naa, saa det mener I , men nu stal jeg sige Jer
noget. M aa jeg ikke faa Christine, vil jeg endnu mindre
have Frokenen fra Estrup, lad voere der er kun godt og
cerbart om hende at sige; saa scetter jeg mig inat paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
