- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
319

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den samme Lidelse, jeg selv gik og stred med, saa blev
det tilsidst min Mester, saa lyttede jeg til hans Ord; og
hvad han talede, hvad han sagde, — Moder! naar man
bliver saa glad, saa lykkelig som jeg, kan der ikke vcere
nogen Synd deri. D a svandt min Frygt og al min
Nod, det var for mig som om jeg kunde rumme den
hele Verden i mit Hjerte, hvorfor da ikke ham, den
Eneste, som bad om en Plads deri? — M an kan ikke
heller holde ud at koempe bestandig."
„Aa! hvad veed Du derom, stakkels Tosse!" sagde
Dorthe heftig. „Der er dem, som maa koempe deres
hele Liv igjennem, og som dog ikke faa koempet ud, for
deres Ligkiste bankes til. Skjule sin Sorg og sine Taarer,
det kan man altid, glemme dem, det er en hel Del svcerere.
— Du har Uret, siger jeg, stor Uret, og jeg ventede mig
noget bedre af Dig."
,/Ja, jeg veed det nok, jeg har Uret, det maa vel
vcere som Du siger, men skjoend nu ikke mere. Moder!"
„Hvad er det for en Snak, I her kommer med?"
raabte pludselig en grov og mcegtig Stemme henne i
den aabne Dor. „Christine har min Sjcel ingenting at
angre, for hun har ingen Synd begaaet."
D a Dorthe vendte sig, saae hun Lehnsmanden,
Hr. Ernst Normand, kloedt i en pyntelig Dragt og med
et godmodigt Udtryk i det blussende og fede Ansigt.
Han nikkede og smilte, idet han gik ind i Stuen og
vedblev: „Kommer I herop for at skjomde paa min lille
Christine, maa I ligesaa gjerne blive borte. Hvad kan
hun for, at den tossede Junker holder af hende? Jeg
har staaet og lyttet og luret mangen god Gang, naar
de To mindst tcenkte derpaa: altid var det ham, der be-
gyndte med den Snak, altid var det hende, som skod fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free