Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
og haabede at bevoege Adelsmanden; men det lykkedes
ikke, fljondt han vedblev at tage Sagen med stor Kold-
blodighed.
„Sikken en S atans Knoegt!" udbrod han og gned
sine Hoender, da hun havde fortalt alt. „Han vil rende
fra mig, drage til fremmede Lande, og udstede Forskriv-
ninger, som jeg skal lose; ja, nu seer jeg da tydeligere
end for, at vi maa skynde os med at faa ham trolovet
og gift, for at han kan blive toiret."
„Er der ingen Haab for dem?" spurgte Dorthe.
„Slet ingen Naade at vente?"
„Ikke saa Gud den mindste!" forsikrede Lehnsmanden.
„Han har rigtignok ikke stikket mig Bild forvist, at han
kom, den Herremand oppe fra Gammel-Estrup, men Jakob
stal have hende alligevel, hende og den rige Gaard."
„Det nytter da ikke, at jeg beder for dem?" ved-
blev hun.
„Det nytter ikke, om saa Moder M arie kom spad-
serende herned og bad for dem, ikke om Hans Majestcet
Kongen kom ind og bad for dem."
„Ja, hvem veed," svarede hun. „Det kan dog
vcere, naadige Herre, at I gav efter for Hans Maje-
stoets Bon."
„Maaste, Dorthe! men Hans Majestoet har vigtigere
Ting i sit Hoved, end som saa. Jeg kan hilse Jer og
sige, han kommer ikke."
„Jo, han gjor," svarede hun rolig og bestemt.
„Hvad for noget?"
„Kongen kommer og beder om Eders Sam -
tykke."
„Det vil vi se paa," svarede Normand. Derefter
tilfoiede han spottende: „ I saa Fald var det bedst, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
