Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Christine og Jakob laa for Kongens Fodder, Lehns-
manden stod oprejst foran ham, smilende og grublende
lidt, for han svarede:
„Siden Eders Majestcet giver mig Valget, saa synes
jeg rigtignok bedst om Dronninglund, for det er saadan
en smuk Egn."
„D er er ogsaa saadan et kjont Bondergods til,"
bemcerkede Kongen.
„Ja, det var netop det jeg tcenkte paa," svarede
Lehnsmanden ufortrodent.
„Er det ogsaa muligt?" udbrod Christine og strakte
begge Hcender bedende op imod Hr. Normand. „ I til-
lader det?"
„Ja, saa min Tro er det tilladt," svarede Lehns-
manden og lagde sin Haand paa hendes Hoved; „men
har D u ikke nok sorstaaet, mit B arn! det er jo Hans
Majestcet og ikke mig, der gjor det utrolige muligt."
Ncefte Formiddag, da Kongen drog bort fra Kolding-
huus, faldt hans Dine paa en gammel Kone, indsvobt
i en rod Kaabe. Hun stod nede ved Ledet, lidt afsides
fra de Ovrige. Det var Dorthe Villumsen, som endnu
engang vilde se Kongen. Kong Christian red ud fra det
anseelige Folge, som omgav ham, og holdt stille soran
Dorthe.
„Nu er det fuldbyrdet, hvad I bad mig om iastes,"
sagde han. „Eders Datter skal cegte Junker Normand
og bo med ham paa Dronninggaard. Bring hende denne
Ring fra mig, og husk saa selv paa, at Den har ikke
levet sit Liv forgoeves, som levede for en Anden. —
Farvel, Dorthe Villumsen!"
Derpaa red Kongen tilbage til sit Folge.
D a Dorthe kom op paa Slottet, sandt hun Lehns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
