Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Lad os nu holde op, sagde Rantzau, D u sidder i
Uheld taften.
Jeg bliver ved t il jeg vinder, sagde M unk, om det
saa skal vare, til D u boerer mig herfra.
D u skal have din V illie , svarede Rantzau, og saa
begyndte de paany. Natten gik, men M unks Lykke blev
ikke bedre. D a det ringede til Froprcediken, havde han
spillet sin Gaard bort t il Rantzau.
Det var nu det, sagde han, og reiste sig op fra
Boenken, lid t blegere og med lid t svagere Rost end ellers.
Gaarden er din. N u maa D u ogsaa staa ved dit Ord,
og lade mig boere herfra.
D et skal je g ! sagde Rantzau.
Lige op t il Ulvborg.
Lige op til Ulvborg, gjentog Rantzau. Saa loftede
han M unk i sine Arme og bar ham ned paa den bedste
Hest, han havde i sin S tald, og paa den red Herremanden
over til Ulvborg. Ellers stammede Jorgen M unk fra en
anseet og hoederlig Sloegt. Hans Forfoedre havde t il-
sammen udfort mandige Bedrifter, og alt hvad der blev
dem tilla g t, maatte vcere sandt. D et var ham selv, der
fortalte det.
En Sommerdag sad H r. Jorgen ude paa Svalen
og slog hoiest Oine for sig selv med to Terninger, mens
han af og t il saae ud paa de Veifarende og talte lid t
med Pigerne, som havde Sengeklceder ude at soles i
Gaarden. M id t paa Sengeklæderne var en stor Hund
kroben op, som H r. Jorgen forbod dem at jage ned igjen,
for Hunden var hans Oiesteen, og han sagde, at der
fandtes ikke dens Mage i Verden, hverken hvad Storrelse
eller Styrke angik. Hunden hed Tullefas. Solen skin-
nede den Dag ned i Gaarden og ind igjennem den ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>