Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
H e r v e r t s M o s t e r .
^ a Hervert kom langer ind i Heden, led det hen-
imod Aften. Solen gik ned ovre bag Lyngbankerne, og
Him len blev rsd. Moserne begyndte at dampe, og der
kom mere L iv i alt det som fcerdedes og boede mellem
Lyngen. Hist og her skrog en Flok skogrende Urfugle
hen over Egnen, naar en luskende Roev eller en Vcesel
var kommen dem for noer til Leiet. Loengere nede mod
Sonder saae det ud som om hele Jorden bolgede i smaa
graa Pletter, der drog noermere og noermere, det var
Faarene og Gederne, som Hyrden drev sammen, mens
han bloeste for dem paa sit Voedderhorn. Og Loerken og
Graasvalen kvidrede, og A ltin g levede og myldrede, i
Lyngrisene, som Aftensolen brunede og glattede, saa de
lignede et Troppe af F lo il, i den afsvedne Jord, der var
overgroet med hvidt M os, sprukken og furet, som en
gammel Kanapes Rynker. Hvor Hervert saae hen, fandt
han det samme Billede, Lyng og brune Banker, som
Gråshopperne hvislede imellem og Myggene svoermede
over; ingen M ark, ingen banet S ti, ingen Mennesker,
men dem savnede man ikke heller. Fred som i en G rav
A lvor som i en Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>