- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 7. Herverts Krønike /
41

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41
selv, og jeg begriber ikke, hvad der forer Eder hid iaften.
Ifa ld det er en ny Prove, I v il stille mig paa, saa er
jeg bleven kjed af at stjoelve under Eders V illie , hvis ikke,
hvorfor handlede I da nys forleden saa imod m in Fader,
spottede ham, da han kom Eder imode, lagde H indring
iveien for det I til andre Tider sogte at fremme? D et
var fra Jer det onde kom, jeg veed det nok.
Det er bedst at hore mig, fo r I dommer, sagde
Hervert. Lad os folges fredsommelig ad, et lille Stykke
Vei og ikke stilles i Vrede, det boeres mig for, som
om denne Aften v il bestemme en lang Fremtid for os
Begge.
Ja , saadan taler I nu, sagde hun, venligt og m ildt,
som I ikke gjorde loenge, men jeg v il ikke hore Eder, ikke
mere bceve ved Lyden af Eders Stemme, eller frygte og
sporge Eders M in e r tilraads ved alt hvad jeg tager mig
for. N u er det bristet, det sidste Baand, som bandt os
t il hinanden. I vilde lege Forsyn, det duer ikke, Her-
vert; I sogte kun en Troel, men jeg bryder mig ikke om
at finde en Herre.
Hun vilde gaa, han standsede hende. Lad mig
gaa min Vei i Fred, sagde hun, det er a lt hvad jeg
forlanger. De vente paa mig, d e r er m aaske ogsaa
D e n , som v e n t e r pa a Eder. Gud i V old!
D er laa i hendes Rost en Kulde, men ogsaa en
Heftighed, som Hervert aldrig havde hort tilforn. Medens
han grundede herpaa, havde hun forladt ham og gik hur-
tig t op igjennem Gangen til Ulvborg. Pigen fulgte efter
og saae sig tilbage, om han ikke kom, men Hervert blev
staaende, hans Pande trak sig sammen, den dybe Rynke
imellem Oinene viste sig, medens han hviskede:
Der v il vist komme den Dag, da D u onster det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/7/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free