- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 7. Herverts Krønike /
112

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ad en Trappe til et lille Kammer, det bedste han havde,
og bad ham tove der, medens han gik ned og sorgede
for Aftensmaden. Voerelset havde et Vindue, som vendte
ud mod D alen, men det var ikke til at lukke op. M orket
tog til, Bankerne paa begge S ider af Aaen vare ind-
hyllede i en toet Taage, Regndraaberne hvislede og boblede
nede i Aaen, og derimellem lod den ensformige Klapren
af Vandmollen, som arbeidede denne Aften.
S ig vert stod ved Vinduet og grublede over den
sidste T id s Hcendelser. S trid og Ufred overalt, tcenkte
han, og der er noget, som tyder paa, at det endnu v il
blive vcerre. — A lt dette er kommen over en Hund! —
Medens han saaledes stod og overveiede, og Morket
omkring ham blev toettere og Uveiret stcerkere, blev det
efterhaanden lyst i hans S in d, og han sagde til sig
selv: der er ingen G rund til at sorge alligevel. Det
staaer til mig at faa alting gjort godt igjen. — Nu
sidder gamle Jorgen nede i Viborg B y og sukker og
vaander sig og veed ikke, hvordan han skal redde sig ud
af sin bitre Nod. — Jeg stal redde D ig , lille Jorgen!
for vort gamle Venstabs Skyld. Jeg veed hvad jeg
v il. N aar jeg kommer hjem imorgen, rider jeg over
t il Klemmen Natmand og lader ham troekke Hesten ud
t il mig, jeg soetter Hans en Pistolkugle i Panden, saa
mister jeg en god Hest, som jeg holdt meget af, men
saa flipper Jorgen fra at blive vanoeret, og v i snakke
da ikke mere om den Sag. Jo loenger han overveiede,
desto tilfredsere blev han. Hans Beslutning stod fast,
det var som om han havde rystet Sorgen af sig, Offeret
var bragt, og det laa her som altid mindre i Handlingen
end i V illie n t il at bringe det. Tilsidst anklagede S ig -
vert sig selv, fordi han ikke havde fundet paa den Udvei

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/7/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free