- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 7. Herverts Krønike /
189

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186
l3ddem. H r. Jorgen stod paa det sidste T rin af Trappen,
i i den nye Kappe, han havde ladet sy til sidste Viborg
oLLandsting. Han smilede ogsaa, gned sig i Heenderne,
iihhilste og uddeelte Befalinger t il Folkene, som toge imod
26de Fremmedes Heste. Han var en lykkelig M and.
Ingeborg og H r. G ilge komme vist med t il B ryllupet,
mssagde Mammen om Morgenen, for de droge t il Kirke.
D et maa hun om, svarede Hervert og begyndte paa
nsen anden Samtale. M en Ingeborg kom ikke.
Hun har ikke vceret rigtig rask i den senere T id ,
mssagde Jorgen, saa vilde G ilge ogsaa helst blive hjemme
goog pleie hende. Han lovede dog at se lid t herover
sniiaften og drikke Brudeparrets Skaal.
Mammen var ogsaa tilstede ved Festen. Forst afslog
ujlhun at tage med, men Jorgen M unk paastod, at hun
„is skulde komme, In g e r og Offe bade hende ogsaa derom,
go og hun fulgte da sin Lyst og tog derover, da de kom fra
M Kirke. Hun holdt sig tilbage i Salen, talte til Ingen,
^s svobte sig ind i sit Torkloede og satte sig hen i en Krog
ved Vinduet, hvorfra hun uafbrudt kunde betragte In g e r.
G D er havde hun siddet lcenge og tavs. Ingen gav Agt
ocs paa hende. Ingen anede, hvad der boede bag dette haarde
go og forstenede Ådre, som Tiden havde rynket og Modgang
’Ks stemplet. Ingen begreb, hvad dette lykkelige S m il skulde
gis sige, der for et Oieblik lyste over hendes Aasyn, naar
ufl hun modte Ingers straalende D ine. Et S m il som Dens,
130 der gloeder sig over et heldigt fuldbragt Voerk, et S m il
ros som et S ollys over en Uveirshimmel. M en det angik jo
l3^ heller Ingen. D a de skulde gaa tilbords, blev Mammen
dis siddende lid t for at se Offe fore In g e r til hendes Plads,
i3d derefter vilde hun drage sig tilbage som Den, der ikke
ch horte hjemme der, men Jorgen M unk gik igjennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/7/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free