- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 7. Herverts Krønike /
221

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221
paa hver Side og en Alkove i M idten. D er laa In g e -
borg, i en halvsiddende S tillin g , indhyllet i Puder og
et stort, blomstret Sengetceppe, som kun lod hendes
blege Ansigt tilsyne. Han blev staaende indenfor Doren,
medens M unk gik hen til Alkoven og sagde:
Her kommer jeg med din gamle Ven, Hervert Gram ,
som D u lomgtes efter at tale med. — Hvordan har D u
det, — lid t bedre — ikke sandt? — Det er vist bedst
v i lukke det Vindue der, det begynder at blive koldt, nu
da M orket stunder til. — Ikke? — ja, saa lade v i det
staa. T a l D u nu med Hervert, m it eget B a rn ! — Om
lidt kommer Doktoren med den ny D rik, han red hjem
efter, saa bliver det alisammen godt igjen.
Ingeborg rystede paa Hovedet med et sorgmodigt
S m il, den gamle Adelsmand trykkede den magre Haand,
som hun rakte ham, kyssede den og vendte sig om mod
Vinduet, for at hun ikke skulde se hans Sorg. Hervert
blev staaende nogle Oieblikke maallss foran Alkoven.
Han havde ikke seet hende i lang T id , hendes B illed
s stod endnu for ham i Skjonhedens og Lykkens Fylde,
nu modtes de igjen, saa noer og dog saa langt fra
hinanden, han bleg og tavs som sædvanligt, hun nedboiet
og ydmyget; en Dodsseng stod imellem dem. Han blev
staaende foran hende, og deres Dine hvilede paa hinanden
med et langt og dvoelende B lik , der talte mere end alle Ord.
Ja, D u seer saa vist paa mig, sagde hun endelig,
med en sagte Rost og et vemodigt S m il, jeg har vel
forandret mig meget, siden v i To taltes ved. D er er
0 ogsaa skeet meget i den T id. N u er jeg bleven trcet og
ls syg in d til Doden, og bad D ig komme og sige mig et
tilgivende og trostende Ord. — D et var i en ulykkelig
1 Stund, Hervert, vi To begyndte at strides.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/7/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free