Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
„N e i, nei, stop!" bod Capitainen, som im idlertid
var kommen t il sig selv igjen. „ V i savne endnu Gene-
ralen, hvem redder ham?"
„R o kun til, som jeg siger!" gjentogBen, idethan
trak paa Aarerne. „Veed I ikke, at det er Omanden, som
I har med at gjore? Han v il klare Jer af alt. Hvor
han er paafLrde, vanker der sjelden M ad for Fiffene!"
Matroserne gjorde som han sagde, de fulgte hans
Baad i Kjolvandet, og efter et P a r M inuters Forlob
lob de ind til Kysten.
D a Baaden naaede Land, hjalp Viggo og Capitainen
Damerne ind paa Sandet; lid t borte derfra stod General
Volm ar og ved hans Side Omanden, som var svommet
iland med ham.
Et Oieblik efter sad Omanden i sin Baad ved Siden
af Ben. — „S o m jeg sagde Dem, H erre!" udbrod han,
da Generalen gik hen til ham, „jeg har ingen videre
Fordring paa Deres Gunst. Skulde Herredsfogden faa
isinde at eftersporge mig og fordre Regnskab over min
Person, saa bed ham at lade, som om jeg slet ikke var til.
Jeg er et fredeligt Menneske." Og dermed soer Baaden
tilbage paa Dybet. M en de Frelste begave sig hurtigt paa
Veien t il Uglvig og befandt sig senere hen paa Natten
i god Behold indenfor den gamle Herregaards M ure.
V .
Den nceste Morgen, ved Thebordet, var en fin
Bleghed i Alices Aasyn det eneste, som vidnede om den
foregaaende Nats O ptrin. Hendes Trcek havde atter
antaget den samme sorglose Munterhed som tilforn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
