- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
64

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64
kaldtes de „S paniolerne", og forresten vidste man ikke
stort at sige om dem. De havde beboet Stedet i en
Roekke af A ar uden at give sig synderligt af med N a-
boerne. Deres L iv var hengledet i stille Ensformighed,
den lille B o lig var deres Verden, og hvad der passerede
udenfor, bekymrede de sig ikke om. Desuagtet vidste
man dog, at Cardoval havde staaet som Generalmajor-
ved Regimentet det samme som i Aaret 1808
var her i Danmark. Han skulde vcere kommen i S trid
med en fornem spansk Adelsmand, som han havde droebt
i en D uel, hvorpaa han var flygtet med sin Gemalinde
til Jylland. Han var rig, hed det sig. Dengang Vester-
havet sidst gik over Ovren, oppe i Vensyssel og S a llin g
Land, gav han alene for sin Deel to hundrede Rigsdaler
til de Vandlidte, og det var neesten ligesna meget som
hele Sognet tilsammen kunde overkomme at udrede.
M a n beklagede blot, at han levede saa ensomt og skyede
al selskabelig Omgang.
Cardoval var en hoi og noget for M and, hans
olivenbrune Hudfarve tog sig godt ud til den snehvide
Knebelsbart og de enkelte Lokker, som bedoekkede hans
Isse. Donna Laura var blind, hendes Ansigt havde
noget lidende; men Trcekkene bare endnu S por af for-
dums Skjonhed.
Hun legede med en lille Hund, som i muntre S pring
soer omkring hende, medens Cardoval rog en Cigar og
betragtede Solen, der i dette Oieblik gik ned. A f og t il lod
han sit B lik hvile paa sin Hustru med et kjoerligt Udtryk.
„D e t er saa smukt at se Solen forsvinde mellem
Bolgerne paa Havet. M en Deres Haand er kold, De
fryser, lad mig svobe Deres M a n tilla toettere om Dem,
eller skulle vi gaa ind igjen?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free