- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
69

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69
Lyst til at besoge de store Stceder. Jeg gik hen mod
Byen en Aftenstund og skjulte mig i en Kornmark.
D a det blev Nat, listede jeg mig ind ad Porten. Jeg
gjennemstreifede Gaderne og gleedede mig over de store
Huse og den Moengde Lys. Voegternes Syngen, Vognenes
Raslen, alting gjorde et eget In d try k paa mig. M en
jeg modte ogsaa nedslaaede Ansigter, jeg saae Armod og
Usselhed, meer deraf end nogensinde fo r; S pillere og
Berusede dreve om uden Huusly. — Dog, det jeg her
fortoeller er ikke noget nyt for D ig. — Saa fornam jeg
nok, at jeg havde taget feil. Folkene der vare ikke lykke-
ligere end jeg. M od Morgenstunden vilde jeg igjen fo r-
lade Byen, da der pludseligt blev stor Larm i Gaden,
jeg gik igjennem. D er var gjort Indbrud. Voegterne
stimlede sammen og peb i nogle smaa F loiter, de havde
om Halsen. Tyven undslap alligevel, men jeg blev greben
og straffet for hans Forseelse. Det bandede mig ikke, at
jeg fortalte Dommeren, hvordan Sagen hcengte sammen,
at jeg kun vilde se mig om i Byen, han lo ad mig.
D a jeg kom ud af Fcengslet, forfulgte Gadedrengene mig.
kastede Stene og hedsede Hunde efter mig. Jeg flygtede
som Haren, naar Mynden jager den, langt bort fra
Byen, jeg har aldrig voeret derinde siden. Jeg lcengtes
efter igjen at komme sammen med vore Folk og sogte at
sinde mig i Tilskikkelsen, saaledes som den var tildeelt
mig. Lang T id gik hen paa den V iis . En V inter,
da v i vankede gjennem Viborg Am t, traf jeg paa en
fattig Pige. Hun gik og grced og var kun ringe til-
mode. Jeg fik at vide, at hun havde tjent hos den
Ramsinger Herremand, han havde faret ilde med hende;
derfor var hun lobet sin Vei fra Gaarden og havde nu
Ingen, som hun kunde fortro sig til, da hendes Slcegt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free