Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
M ed utroettelig Iv e r paatog han sig at undervise ham
og bibringe ham de Kundskaber, der skulde sikre ham et
anstoendigt Udkomme i Fremtiden. Drengen var af en
vild N atur, kunde ikke finde sig i den stille Ensform ig-
hed hos Proesten. Han kunde vel voere henved otte Aar,
da han kom t il ham, og det ubundne, eventyrlige L iv,
han h id til havde fort, var ikke blevet uden V irkning paa
hans Karakteer. En vis ubestemt Trang t il igjen at
komme ud i Verden gjoerede stedse i hans In d re , han
var en fangen Fugl, der med M in d e t om en tidligere
Frihed folte sig ulykkelig i B uret, han provede flere
Gange paa at undvige. Im id le rtid bar Proestens Under-
visning gode Frugter, han dannede Drengens Aand, dog
endnu mere end Proesten, bidrog et andet Voesen dertil.
De forstaaer mig, Froken Alice! det er vel ikke noget
nyt, jeg her fortoeller Dem, men tillad mig at tilbage-
kalde de Folelser, som dengang bevoegede m it Bryst. —
Toet ved Proestegaarden laa Herregaarden Rendal, der
boede hun, den Eneste der tog sig af den Forladte, og
om hun end ikke altid forstod ham, saa stedte hun ham
dog aldrig tilbage. F ra nu af var hans Voesen for-
andret, han loeste og loerte hurtigt, th i Lonnen for hans
F lid var at han desto tidligere fik Lov t il at soge sin
Legeplads og hende, som bragte enhver Tanke om Flugt,
enhver vild og stormende Folelse i hans B ryst t il T a vs-
hed. Proesten saae det og studsede over de Fremskridt,
Drengen gjorde, og da han var Loerer for begge, bragte
han sin Elev sammen med den lille, velgjorende Engel.
Saaledes hengik to Aar. Denne T id var for lykkelig
til at kunne vedvare, den var forbi, da Deres Fader
kaldte Dem hjem. De forlod Rendal, og Drengen stod
mere alene end for. Hans slumrende Lyst til Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>