Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„S e e r D u , S im on B arnetyv! D u som druknede
m in S o n og myrdede Q uan, jeg spaaede D ig ikke saa
g a lt endda, dengang v i taltes ved nede i Hytten paa
Strandby M a rk ; den K niv er sleben, som v il kildre dit
Hjerte, og jeg har altfor loenge ventet paa denne S tund,
t il at jeg skulde lade D ig ubevogtet, derfor har jeg
siddet den hele T id bagved Hyldebusken, saa stille som
en Groevling for et Kaninhul, — ikke sandt, jeg narrede
D ig foelt?"
S im on svarede ikke. I Vesten sank i det samme
S olen bag Havet, dens sidste S traaler spillede hen over
Bolgerne. D a kom to Moend gaaende ude fra Heden.
B lodet strsmmede Synderen til Hjertet, han moegtede
noeppe at drage Aande; det var M ath og S am , som
kom tilbage, og omkring dem samlede sig Natmoendene
med hoi Jublen.
T avs gik M a th hen t il S im on, loftede ham paa
Skuldrene og skred derpaa langsomt nedad mod S tra n -
den. Banden fulgte i Afstand.
„H v o r forer D u mig hen, M a th ? " hviskede han
rmderveis.
„ T i l D oden!" svarede den Gamle. „S a m v il ikke
give D ig Frist lcenger!"
Og uden at tale et Ord mere vedblev Hedemanden
sin langsomme, jevne Gang, t il han stod ved Stranden.
H er lagde M a th ham ned. Derpaa hentede han og Sam
en stor Steen og bar den ud i Sandkvagerne.
„ D u skal ikke do for Menneskehaand," udbrod M ath
hoitideligt, da han atter traadte hen t il Sim on, „Vorherre
selv skal straffe dine S ynder."
S im on fattede hans M ening. Bleg og kold, med
opspilede, stive Oine saae han hen t il Stenen, han bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>