Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
foran dem den gyldne Kjoede med Korset, Viggo havde
baaret som Barn. Cardoval trykkede Korset til sine
Loeber og holdt det frem foran sin Hustru. Donna
Laura gjenkjendte dette Frelsens Tegn. Hun slyngede
fine Arme om Cardovals Hals. Manden jublede, hun
groed, og den gamle Tater stod henne ved Doren og
saae paa dem, rokkede frem og tilbage og dreiede paa
sin laadne Hue.
Neeste Morgen tidligt rullede en Vogn bort fra
Spanierens smukke lille Huus. Cardoval og den gamle
Hedemand sad i den, og i Doren stod en kvindelig
Skikkelse, som lyttede efter Hjulenes Raslen, saalcenge
hun kunde hore dem mellem de hoie Gruusbrinker.
Herredsfogden var endnu ikke staaet op, da hans
Fuldmcegtig, Niels Brok, styrtede ind til ham med den
Tidende, at en spansk General ventede nede i Contoiret
for at tale med ham. Han reiste sig overende i Sengen,
og H r. Brok maatte nok engang gjentage sin utrolige
Tidende. Hurtig soer da Jngvor op og iforte sig sine
Klceder. Derpaa traadte han ind i Contoiret, hvor de
de Fremmede ventede ham.
Cardovals Ådre var virkelig saaledes, at det maatte
gjore Indtryk. Han var hoi og fyldig, Alderen havde
endnu ikke moegtet at boie hans Nakke eller forandre
hans stolte Holdning. Han var den Dag ifort en hvid
og guldbroderet Uniform og en rigt indfattet Kaarde hang
ved hans Side.
Kold og let besvarede han den forbavsede Fogeds
ydmyge Hilsen.
„D e har for kort T id siden vovet at fore et ungt
Menneske ved Navn Varner til deres Foengsel," sagde
Spanieren med al den Kulde, han kunde loegge i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
