- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
128

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fader og min Velgjorer. Ikke sandt. D u Kjoere! han
fortjener ogsaa din Taknemmelighed?"
„A a, ingenting! ingenting!" sagde den Gamle med
zitrende Loeber, medens Taarerne stode ham i Oinene,
„jeg har blot handlet som jeg tyktes ret. D in Lykke, min
Dreng, var det sidste Baand, som holdt mig tilbage i
denne Egn, imorgen drager jeg bort med alle mine Folk."
„B liv hos os, M a th !" bad Viggo, „D u er nu gam-
mel og troenger til R o."
„V ist ikke!" svarede Hedemanden og rystede paa
Hovedet. „Feg er vant til at leve et frit Liv og troekker
bedst m it Veir, hvor Guds blaa Himmel er Loftet og
den brune Lyng G ulv under mine Fodder. Jeg v il soge
mig en Krog op et eller andet Sted, hvor jeg kan leve
og do i Fred, og saa veed jeg dog at her leve ^-omme,
der imellemstunder ville mindes den gamle Hedefugl.
Farvel, Viggo! Gud Fader holde sin Haand over Dig,
ogsaa over Dem, Froken Alice. Tillad en gammel Mand
at kysse Deres Haand; han beder Dem om engang imellem
at toenke paa sorte Mose, naar Aftenen bliver lang,^ og
De spadserer hen ad den Kant med Viggo. Farvel!
M ath gik. Aftenens sidste Straaler lyste ned paa
den nogne Sandvei, som den gamle Mand skred hen
over, flere Gange vendte han sig om efter de to Lykke-
lige, der ubevcegelige og stille bleve staaende; da han
endelig boiede om ved Strandby Gjoerde, tog han sin
uldne Hue af og bredte endnu engang Armene ud mod
dem, som til en Velsignelse; hans Llvber bevoegede sig, men
Vinden bar Ordene bort, de horte ikke hvad han sagde.
Derpaa forsvandt han, og de saae aldrig Hede-
manden oftere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free