- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
151

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151
var ham ikke saa tiltroekkende som den sprudlende M unter-
hed, det fyrige, varme Liv, Bianca forstod at udbrede
om sig. Det var derimod mcerkeligt at se den M agt,
Anmas Ncervcerelse svede paa Kei; den gjorde ham mere
munter og tilfreds, og hans morke Trcek fik et Anstrog
as Venlighed, som kloedte ham godt. Undertiden, i Die-
blikke naar han troede at Ingen lagde Mcerke dertil,
dvoelede hans B lik paa hende saa fast og gjennem-
troengende, som om han vilde se hende ind i Sjoelen,
og man kunde da mcerke, at der gjoerede noget i hans
Indre, som han med M agt sogte at undertrykke. Over-
hovedet forekom han Theodor i den sidste T id saa be-
synderlig hemmelighedsfuld: han undgik enhver Leilighed
til Forklaring, var ofte borte om Natten og listede sig
forst imod Morgenstunden op paa sit Voerelse; Theodor
traf ogsaa Kei en Aften ved Udkanten af Haven i ivrig
Samtale med Tateren, som de stodte paa i Hedekroen.
A lt dette var en Gaade, som han forgoeves sogie at lose.
En Aftenstund havde Kei og Theodor aftalt en
Spadseretur med de unge Damer. Theodor gik iforveien
med Anina. De toge Veien ind igjennem Markerne,
ned ad en Gangsti, som lob langs med Strandkanten,
hvor Havet i Ebbetiden lod en stor Sandstroekning tor
ud efter, saa at de hvide Revlers hoie Rygge kom t il-
syne, omskvulpede af smaa, legende Bolger.
Det var en venlig, stille Aften. Langt ude lod
Fiskernes Sang fra deres Baade, som skode hen over
den speilglatte So. Theodor havde ikke for besogt
Klitterne. Han betragtede dem med ufravendte Blikke.
Soelsomme Tanker opstade hos ham ved Synet af denne
vilde, ophoiede Storhed, den Dodens Ro, som spredte
sig over Revene, hvor de morke, splintrede Vrag, halv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free