- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
155

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ogsaa svag, derfor faldt hun i Soen, — hun faldt i
Soen! Folk sige jeg kastede hende ud, men — "
„Kom nu, kom!" raabte M ath i en streng Tone og
tog ham under Armen, idet han halvt med M agt trak
ham med sig. Diggreven skoggerlo.
„Lad os gaa hjem, kjcere B ang!" hviskede Anina.
D a de havde naaet Proestegaarden og Theodor tog
Afsked, hvilte hendes blaa Dine kjcerligt paa ham, hun
trykkede hans Haand, hun vilde tale, men Stemmen dirrede
af Graad; „G odnat!" stammede hun og ilede hurtig ind.
Bianca havde imidlertid siddet i et Lysthuus i
Haven og ventet paa Kei. Hans lange Toven gjorde
hende fortrydelig, hun stampede med den lille Fod i
Jorden og udbrod:
„Jeg veed det, jeg er ham aldeles ligegyldig, han
lonner min Opoffrelse med Kulde. Godt! jeg skal fra
nu af slet ikke bryde mig mere om ham, og det forste
Bevis herpaa giver jeg ved ikke at vente lcenger."
Hun forlod Lysthuset og ilede ned ad Gangen for
at opsoge Anina og Theodor.
Thorsten kom hende imode.
„D et er godt jeg troeffer Dem," udbrod han efter
at have hilset. „Jeg v il nok tale med Dem."
Bianca rodmede; hun betragtede ham med et uvilligt
B lik, han kunde aldrig have truffet noget mindre beleiligt
Oieblik til at tale med hende.
Han vedblev: „Jeg veed ikke, lille Bianca! hvorved
jeg har fortjent den Uvillie og Ligegyldighed, De viser
mig i den sidste Tid. Har jeg gjort noget, som De er
stodt over?"
„N ei," svarede Bianca koldt; „m in Opforsel mod
Dem er nu som den altid har vceret."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free