- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
158

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158
„H voraf troer D u det?" spurgte Kei og blegnede,
„hvorfra har D u denne S lutning?"
„F ra hende selv, jeg maatte voere blind, hvis jeg
ikke kunde se Forskjellen i hendes Opforsel mod D ig og
alle Andre; kun D u er den Lykkelige, den Foretrukne,
og jeg misunder D ig ikke; Bianca er vistnok henrivende
deilig; men hun mangler den Dybde, den stille, kvindelige
Blidhed, som jeg beundrer hos den fordringslose Anina."
„ I passe ikke for hinanden! D u gjor Uret i at
noere den Lidenskab, som begynder at vaagne hos D ig
for hende; tro mig! den v il kun gjore Jer begge ulykke-
lige. Anina er adskillige Aar oeldre end D u og svagelig;
jeg veed det vel, det er hendes smukke Ansigt, den fromme
Uskyld i ethvert af hendes Trcek, som har indtaget D ig ;
men glem derfor ikke, at hun snart gaaer den T id imode,
hvori disse yndigheder forsvinde, hendes Svaghed tiltager
med Aarene, og naaede D u nu M aalet for dit Onske,
og hun laa bleg og syg i dine Arme, vilde D u da fole
D ig tilfreds og ikke glemme, at den falmede Blomst
engang duftede? Tro mig, kjoere Theodor! enhver Ube-
toenksomhed bringer Anger med sig; kvoel din Folelse i
Fodselen, lad hende aldrig ane den, hun har allerede
gjennemgaaet megen Sorg, den Stakkel! D u vilde manske
for stedse berove hende den Fred, hun nu nyder. Bianca
derimod staaer i meget over hende; hun er smuk, vittig
og fyrig, hun v il altid tilfredsstille D ig, det ligger i
hendes Natur stedse at synes ny, at foengsle, og jeg
troer at hun holder af D ig ."
Den fyndige Kraft, hvormed han talte, gjorde In d -
tryk paa Theodor; der var noget i Keis Ord, som gav
ham Medhold; men just dette var Grunden til at han
i en kort og saarende Tone udbrod:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free