- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
162

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162
omkring og blev kun afbrudt ved en enkelt lille Fugl,
der lod sig hore fra Troeerne. Den lave Prcestebolig laa
noget borte, halvt skjult i den tykke Taage, der dampede
op fra Enge og Marker. Kei havde allerede ventet paa
sin Modstander. Hans rolige, frygtlose M ine dannede
en skarp Modsoetning til dennes blege og forvirrede Troek;
der laa noget uscedvanligt venligt, noesten hoitideligt i
Keis Ansigt, da han traadte hen til Theodor og leverede
ham et lille, forseglet P apir, som han bad ham lcese
senere op paa Dagen. Theodor tog imod det, han
vaklede, hans Hcender rystede, medens han ladede P i-
stolerne. Kei tog den ene. Der indtraadte en Pavse,
inedens de stillede sig ligeoverfor hinanden. Theodor
hoevede Armen, Skuddet gik af, Lovet i det ncerliggende
Krat raslede. Kuglen peb toet forbi Keis Skulder, men
han stod uskadt, med Armene overkors, paa Stedet.
„D u seer at jeg idetmindste har Mod til at staa
for dit Skud," sagde han med rolig Stemme.
„Skyd, skyd!" streg Theodor, „ingen Romanstreger."
„N ei! nei, for Guds Skyld, lad voere!" raabte i
det samme en Stemme i Noerheden; en ung Pige styrtede
frem af en Sidegang hen i Keis Favn, det var Anina.
Hun var i Morgendragt; hendes morke Haar var gledet
ned under den hvide Kappe, som havde fastholdt det,
Torkloedet var faldet tilbage paa Halsen; men hun moer-
kede det ikke, hendes hele Liv laa i det Blik, hvormed
hun betragtede Theodor.
„Gudskelov, at der ingen Ulykke er steet," udbrod
hun med den blodeste Stemme og slyngede sine Arme om
Keis Hals, „jeg blev saa bange, da jeg horte Skuddet."
Theodor stod nogle Skridt derfra med den afskudte,
rygende Pistol i Haanden. Han blev blegere. Efter et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free