- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
197

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197
en Hest. Dennes Indvendinger mod et saa sildigt R idt,
saavelsom Sporgsmaalet hvorhen Reisen gik paa denne
T id af Dognet, besvarede han ved at trykke ham Penge
i Haanden. Hesten blev fort ud, Kei steg op, og medens
den gamle K arl hovedrystende lukkede Porten efter ham,
foer han i fuld F art hen ad Veien, som lober sonden om
Halkjcer og B o rris, ned til Fredericia.
Han red uafbrudt i flere Tim er og agtede kun lidt
Hullerne og Fordybningerne i den nogne Sandvei, heller
ikke mcerkede han Flyvesandet, som flog ham i Ansigtet,
naar Vindstodene fore hen over Heden. T oilen heengte
slap ned ad Hestens Hals, han overlod det kloge D y r
selv at vcere opmeerksom paa dets Gang.
Mellem Nygaard og B o rris lober en lang, ensom
Vei, paa hvilken man nceppe oiner en Hytte eller anden
menneskelig Vaaning, for man naaer D yrvig . Lidt der-
fra, noget sydligere, strcekker sig atter en ode og mork
Hede. Keis Hest begyndte at blive trcet, det hvide Skum
bedeekkede dens Hals, den pustede og stormede, kastede
med Hovedet og flog ud for hver Gang han med S po-
rerne drev den fremad, flere Gange provede den endog
at befri sig fra sin vilde Rytter, men forgoeves. Kei
sad som fastgroet i Sadelen. Pludseligt glimtede endeel
smaa Lys foran ham i nogen Afstand, nede ved Jorden.
Hesten snoftede og spidsede Oren. Kei troede i Begyn-
delsen, at Lysene kon: fra Moserne i Ncerheden, men da
har: kom ncermere, tiltog Skinnet i Klarhed og Omfang
og samlede sig efterhaanden til et stort B aal, ved hvilket
endeel pjaltede, morke Skikkelser laa leirede. I det Oie-
blik han blev dem vaer, bemoerkedes han ogsaa af dem.
Det var Talere. To Moend reiste sig, sprang hen mod
ham og opfordrede ham til at troede ind i deres Kreds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free