- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
200

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 0 0
Kvist af det skyder ud i S p ire r og gronne Blade; det
andet visner og trssker og muldner. D et er a lt." Kei
betragtede hende spottende.
„Lad det vcere nok. Der, Gam le! tag dette for din
Umage, D u skal ikke have spaaet mig for intet."
Talersken modtog hvad han rakte hende, de O vrige
af Banden betragtede ham med et ncesten cerefrygtsfuldt
B lik , hjalp ham tilrette med Hesten, og da han soer
afsted, ind over Heden, stirrede de tavse og forundrede
efter ham og udtomte sig i G isninger og Sporgsm aal
om hvem denne gaadefulde R ytter vel kunde voere.
D et blev M orgen, det blev Dag, og det blev Aften
igjen. Henad Veien, som forer fra Bredstrup t il Frede-
ricia, red Kei. Hans Reisehue sad nedtrykt over Oinene,
en mork Kappe flagrede for Vinden, og Hesten bar ham
pustende og Fod for Fod fremad; han havde tilbagelagt
en lang og besvcerlig Vei den D ag og ncermede sig nu
Staden. Den hvide P o rt kom tilsyne under de hoie
Volde, han saae de n i Skorstene, det eneste man oiner
af den gamle Foestning, lige t il man staaer inde i den.
Malkepigerne gik syngende forbi ham med deres hvide
B o tter paa Hovedet. Borgerne vendte tilbage fra deres
Markarbeide, Lcerkerne sang, og ovre i Vesten sank
Solen ned bag den fjerne Skov. Kei syntes ikke at
have D ie for noget. Naturen var dod for ham, hans
Tanker havde kun een Retning, hans Lcengsel kun eet
M a a l. Han stirrede stift hen for sig og sporede sin
Hest t il en raskere Gang. Saaledes naaede han Byens
Gjcestgiversted nede ved Stranden. A lt var her i travl
Bevoegelse, P iger og Karle lob omkring i Gaarden,
HuuSjomfruen stod i Kjokkenet og lod sin Stemme hore,
deels befalende, deels skjoeldende, som Omstændighederne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free